x

Ny video: Personlig musikvideo fra Alexander Brown

Ny video: Personlig musikvideo fra Alexander Brown

Alexander Brown mest personlige udspil til dato, "Other Side of Love", som udkom i foråret, får nu følgeskab af en dramatisk video. Se den her forneden.

Mens Brown sad og så den amerikanske tv-serie, Sons of Anarchy, blev hans opmærksomhed fanget af et stykke musik. Det viste sig at være en sang skabt af den italienske sangskriver Jack Savoretti. Brown kontaktede Savoretti ,og det medførte et samarbejde, der er blevet til den stor-streamede "Jack In A Box". Den har nu også resulteret i en DMA-nominering som Årets Club-navn for Alexander Brown. "Other Side of Love" er duoens andensingle.

Alexander Brown fortæller om singlen: "Det er det mest personlige udspil fra mig – nogensinde. Hver gang jeg lytter til Jacks stemme og ord, minder den mig om min egen og min søns historie. En historie om svigt, håb og ja, den anden side af kærligheden."

Det er da også en yderst personlig baggrundshistorie, som Brown har valgt at dele i sammenhæng med videoen. Brown har været alene med sin søn i snart 10 år efter en opslidende kamp om forældremyndigheden. På moderens opfordring flyttede sønnen hjem til sin meget unge far, hvorefter hun anklagede ham for kidnapning. Far og søn måtte holde sammen, mens de skjulte sig i et sommerhus under en lang retssag, som trods alt endte med en sejr til Brown. Det er en hjerteskærende historie, som Brown nu vælger at dele for at kaste lys over en sag, som han og sønnen er langt fra de eneste at have oplevet.

"The Other Side of Love" udkom den 9. oktober og er sammen med "Jack In A Box" inkluderet på Savorettis worldwide re-release, af albummet "Written in Scars". Samtidig er "The Other Side of Love" andensingle fra Alexander Brown's kommende debut-ep på Copenhagen Records, som udgives i begyndelsen af 2016.

Se "Other Side of Love" her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA