Solisten skal varme op for Years & Years til deres Europakoncerter
Siden Saveus debuterede ved P3 Guld i midten af oktober og udløste stående bifald, har der været stor interesse for at opleve Martin Hedegaards fremadstormende projekt live. Den første showcasekoncert på Jazzhouse i København blev udsolgt på få timer. Det samme gjorde også ekstrakoncerten på Lille Vega, mens der nu er tilføjet koncerter i Aarhus, Aalborg og Odense.
Nu får københavnerne endnu en mulighed for at opleve Saveus live, da han netop er blevet offentliggjort som support for det engelske popband Years & Years, der spiller koncert i Tap 1 den 24. november. Saveus skal være support for bandet på deres Europaturné, der bringer dem til Frankrig, Tyskland, Holland og Danmark.
Saveus aka Martin Hedegaard, der vandt den første danske udgave af X Factor, skal altså på noget af en tur.
Se datoerne her:
16/11 Casino de Paris, Paris
18/11 Klokgebouw, Eindhoven
19/11 Trix, Antwerpen
20/11 Offenbach Stadhalle, Frankfurt
22/11 Docks, Hamborg
23/11 Astra Kulturhaus, Berlin
24/11 Tap 1, København
Billetter til koncerten i TAP 1 kan kan købes her.
Saveus kan også opleves til en række danske showcasekoncerter i november/december.
30/11 Jazzhouse, København (udsolgt)
2/12 Radar, Aarhus (billetter kan købes her)
3/12 Lille Vega, København (udsolgt)
4/12 Lille Vega, København (billetter kan købes her)
7/12 Studenterhuset, Aalborg (billettter kan købes her)
8/12 Posten, Odense (billetter kan købes her)
Se Saveus optræde med "Levitate Me" til P3 Guld her: