Det høje niveau fra pilotafsnittet er intakt
Vi møder Richie Fiestra med snestorm i næseborene. Foran biograflærredet efterligner han Bruce Lees bevægelser til de andre tilskueres uforbeholdne irritation. En mand i ubalance, men ikke desto mindre stålsat.
Efter sidste uges mord på Frank "Buck" Rogers (herligt spillet af Andrew Dice Clay i al sin utiltalenhed) er Richie slået ud af kurs og har kastet sig over sin gamle hobby: coke, sprut og destruktiv adfærd.
Hans Gretch er havnet gennem fjernsynsskærmen, men efter at have overlevet sammenstyrtningen af The Mercer Arts Center, der også i virkelighedens verden kollapsede 3. august 1973, har han fået en åbenbaring til tonerne af New York Dolls: Musikken skal tilbage i centrum. Rock and roll will never die, og således dropper han at sælge pladeselskabet American Century til tyskerne. En beslutning, der ikke går stille for sig, eftersom hans partnere – særligt Zak (mesterligt portrætteret af Ray Romano) har en del på spil rent økonomisk.
Der udddeles en håndfuld kung fu-moves, brækkes en næse, og jakkesættet skiftes ud med en Black Sabbath T-shirt. Så er vi i gang. Der skal findes nye talenter – og helst i går. Samtidig er der også nogle skår at klinke på hjemmefronten, en mordsag at forholde sig til og et gammelt partnerskab, der skal repareres. Jo, sidehistorier er der nok af.
Gennem en række flashbacks leveres der nogle yderst stemningsfulde skildringer af miljøet i og omkring Andy Warhols The Factory, og vi møder endda The Velvet Underground, mens et af episodens højdepunkter er John Cameron Mitchell som en forbandet cool Warhol.
Kvaliteterne fra episode 1 gør sig stadig gældende. Musikken får masser af plads og skuespillet er i top. Særligt med point må der væres til klipning og kameraføring, hvor der på eminent vis skiftes scene fra en streg kokain til sukker på pandekager, mens vi andetsteds kommer helt ind i Richies smadrede fjernsyn. Hvem sagde rock 'n' roll?
Fem stjerner
"Vinyl" kan ses på HBO Nordic, nyt afsnit hver mandag