Nyhed

Red Hot Chili Peppers-sanger akut indlagt på hospitalet

Chilifrugterne måtte aflyse en planlagt koncert i sidste øjeblik i går, da Anthony Kiedes blev hasteindlagt

Anthony Kiedis, forsanger i Red Hot Chili Peppers, blev i al hast indlagt på et hospital lørdag aften amerikansk tid. Det skriver blandt andet ABC 7 News og Consequence Of Sound.

Red Hot Chili Peppers skulle i går have været hovednavn til KROQ Weenie Roast, men koncerten blev naturligvis aflyst i sidste øjeblik, og Blink-182 blev hentet ind som erstatning.

Årsagen til indlæggelsen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Bassist Flea skulle ifølge Consequence Of Sound have sagt følgende til publikum: "Anthony er på vej til sygehuset nu, så vi spiller desværre ikke i aften. Vi er meget kede af det, vi elsker jer meget, og vi lever for at rocke ... Men desværre er der opstået en medicinsk situation, og han måtte handle på det."


Red Hot Chili Peppers er blandt hovednavnene til dette års Roskilde Festival, og de annoncerede tidligere på ugen, at de vender tilbage til Europa med en række turnédatoer til efteråret. Her kommer de blandt andet forbi Telenor Arena uden for Oslo den 8. september.

Derudover udgiver Red Hot Chili Peppers deres nye album, "The Getaway", den 17. juni. For blot ti dage siden slap de førstesinglen "Dark Neccessities" løs. Læs mere om albummet her.


ANNONCE