Nyhed

Kim Larsen & Kjukken offentliggør ekstrakoncerter

Billetterne blev mange steder revet væk på få minutter, og der er derfor arrangeret ekstrakoncerter

I søndags klokken 10 startede billetsalget til Kim Larsen & Kjukkens efterårsturné. En turné, der bringer orkesteret rundt på 22 danske spillesteder, og efter blot få minutter kunne mange af spillestederne melde udsolgt. 

Det populære orkester har derfor sagt ja til at afholde en række ekstrakoncerter:

17. november, Esbjerg, Tobakken (allerede udsolgt)


15. december, Ringsted Kongrescenter

27. december, Aalborg, Nordkraft/Royal Stage

28. december, Horsens, Forum


29. december, København, Store Vega

Billetsalget starter torsdag den 18. august klokken 10 via det lokale spillesteds hjemmeside. Du kan finde direkte links via Kim Larsens hjemmeside.

Bemærk: billetsalget til koncerten i Aalborg den 27. december er startet.


Det meldes, at der ikke bliver arrangeret yderligere ekstrakoncerter

Kim Larsen & Kjukken gav fredag den 12. august koncert i Skovdalen i Aalborg og det var en svært begejstret Morten Ebert Larsen der anmeldte koncerten for GAFFA, hvilket kastede intet mindre end seks stjerner af sig.

Læs anmeldelsen og kom i stemning til efterårsturnéen her


Varm også op med Larsens seneste video og sang, "Moder Jord":

ANNONCE