Den canadiske rapper og sanger gæster København til foråret
"If you are here to have a fucking party, make some fucking noise!" Publikum adlyder. De elsker Drake, og de elsker hinanden. Drake har lært en lille smule dansk: "Fyr den af, Copenhagen," og nu går publikum helt i koma. Det er noget, de kan lide. Der kommer ingen ro, før den næste sang er godt i gang."
Sådan skrev GAFFA's anmelder Jacob Skyggebjerg efter Drake's sidste besøg i Danmark. Dengang spillede Drake sammen med The Weekend et tætpakket Forum op, og fik fem gyldne stjerner ud af det.
Tirsdag den 7. marts kan du igen opleve Drake på jord, når han giver koncert på Royal Arena i København. Koncerten er en del af hans "The Boy Meets World Tour", der kommer til Europa i begyndelsen af 2017.
Europatouren offentliggør den Grammy Award-vindende og platin-sælgende rapper og sanger Drake efter sin "Summer Sixteen" tour på tværs af USA. Drake blev for nylig den første kunstner til at runde 1 milliard streams på Apple Music med sit seneste album ”Views” og har rekorden for flest nummer et hits på Billboards R&B/Hip-Hop Chart.
Billetsalget starter fredag 14. oktober kl. 13.00