Nyhed

Se The Weeknds kortfilm ”MANIA"

Den nye kortfilm giver forsmag på numre fra det kommende ”Starboy”-album

The Weeknd har netop offentliggjort kortfilmen ”MANIA” i forbindelse med den canadiske r&b-sangers tredje studiealbum, der udkommer i morgen, den 25. november.

Forleden kunne vi berette om, at The Weeknd havde delt traileren til sin nye kortfilm på Twitter. Nu er denne blevet udgivet via Abel Tesfayes YouTube-kanal. Den 12 minutter lange kortfilm er produceret af Grant Singer, som senest var inde over musikvideoerne til både ”Starboy” samt sidste års megahits ”Can’t Feel My Face” og ”The Hills”. Selve filmen udspiller sig i samme visuelle univers som ”Starboy”-musikvideoen, hvor de mørke farver, tematikken og den store panter går igen.

Netop panteren figurerer i filmens startscene, hvor man følger denne, mens den nye sang ”All I Know” afspilles. Derefter føles The Weeknd, som kører i en bil samtidig med, at han synger med på nummeret ”Sidewalks”, der er produceret i selskab med Kendrick Lamar. I filmens tredje scene indtager Abel Tesfaye en natklub til ”Party Monster” (featuring Lana Del Rey), hvor han danser tæt med en kvinde for dernæst at ende i et blodigt sammenstød på toilettet. I takt med at filmens sluttekster ruller over skærmen, danser og synger The Weeknd indsmurt i blod til ”I Feel It Coming” (featuring Daft Punk).


Du kan se The Weeknds "MANIA" herunder:

ANNONCE