Nyhed

Kunstnere skriver åbent brev til Radiohead om at boykotte Israel

Skuespillere, forfattere og musikere beder bandet boykotte koncerter i Israel

Mange kunstnere vælger at undgå koncerter i Israel i protest mod landets besættelse af de palæstinensiske områder. Men der er flere vestlige musikere, der er indstillet til at spille i landet denne sommer – herunder ellers altid politisk bevidste Radiohead.

Nu er flere kunstnere gået sammen for at underskrive et åbent brev til Radiohead, hvor de beder bandet om at tænke sig om, når det kommer til deres planlagte koncert i Tel Aviv til juni.

Roger Waters, Thurston Moore, Tunde Adebimpe fra TV On The Radio og hele 50 andre, heriblandt ærkebiskop emeritus Desmond Tutu, har underskrevet brevet, som påpeger, at Radiohead kommer til at spille i et land, hvor FN-rapportører udtaler, at et apartheidlignende system er blevet pålagt dte palæstinensiske folk.


Brevet nævner også Radioheads tidligere kampagner for tibetansk frihed og deres koncert til 50-årsdagen for verdenserklæringen af menneskerettighederne og påpeger, at den kommende koncert vil sætte spørgsmål ved bandets status og værdier.

LÆS HELE BREVET HER.

ANNONCE