Nyhed

Kendrick Lamar bekræfter vild fan-hypotese om "DAMN."

GAFFA.dk - Alt om musik

Compton-rapperen bekræfter, at hans nyeste album “DAMN.” kan afspilles på en alternativ måde; baglæns

Tidligere i år, nærmere bestemt i april, udgav Kendrick Lamar sit fjerde album, “DAMN.”. I et nyt interview med MTV bekræfter han, at albummet er designet således, at det også kan afspilles baglæns.

Han afslører endvidere, at han foretrækker den omvendte version fremfor originalen.


- Omtrent en uge efter albummet kom ud opdagede mine fans, at man kunne afspille det baglæns, siger han blandt andet i interviewet.

Rapperen forklarer, at albummet på denne måde bliver afspillet som en en komplet historie i en endnu federe rytme, men tilføjer yderligere, at narrativet ikke ændrer sig som sådan.

- Jeg tror mere, at det er følelserne i historien, der ændrer sig. Du ved, aggressionerne og attituden. Afspiller du albummet baglæns, fra start til slut, får du nærmest en kontrast, en dualitet, til den mere komplicerede Kendrick. Begge versioner beskriver, hvem jeg er.


Kendrick afslører således sig selv i to forskellige versioner. DAMN!

 

Lyt til Lamars single "HUMBLE.", som har knap 500 millioner afspilninger på Spotify 

ANNONCE