Nyhed

The Selecter & The Beat: Jamaicanske rytmer indtager Danmark

GAFFA.dk - Alt om musik

Jazz, r&b og jamaicanske rytmer i en musikalsk sammensmeltning. Lyder det som noget for dig? I så fald burde du måske tjekke ska-koryfæerne The Selecter & The Beat ud. Herligheden går ned i Store Vega den 19. april 2018.

The Selecter og The Beat er to af de bands, som skabte two-tone-bevægelsen i England omkring 1970’erne-1980’erne. Det interessante ved denne genre er det såkaldte off-beat, som tillader beatet at falde på 2 og-slaget i en tempofyldt musikkonstellation. Man mener desuden, at two-tone-bevægelsen refererer til mødet mellem to nationer, således England og ska-genrens ophavsland Jamaica.

De to bands spillede for fulde huse indtil deres opløsning i henholdsvis 1983 og 1981 og var i særdeleshed kendt for deres højenergiske koncerter og dertilhørende sceneshows. Vi håber på en lignende musikeksplosion i april, hvor ska-koryfæerne igen slår pjalterne sammen til hurtige beats og et spraglet sceneshow.


Billetsalget begynder den 8. september 2018.

 

Se The Selecters opførelse af hittet "On My Radio" lige her. 

ANNONCE