Nyhed

Sandhedsjagt og Sci-Fi Soul: Er Saveus blevet hacket?

GAFFA.dk – Alt om musik

Hvad mener Saveus med ”Call 78755010 for the truth” og ”Choose the forgiving star”? Mange fans mistænker, at Martin Hedegaards soloprojekt i går blev hacket på de sociale medier.

Der er nemlig blevet delt mystiske billeder med ovenstående tekster skrevet i selvlysende UV-maling på en mørk baggrund. Men er det hacking eller bare et veludført mediestunt? Og hvad betyder det i så fald? GAFFA har naturligvis ringet nummeret op.

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

Et opslag delt af SAVEUS (@saveus) den


 

Et opslag delt af SAVEUS (@saveus) den



Science Fiction Soul

På Saveus' egen Facebookprofil beskrives genren som ”Science Fiction Soul”, og den beskrivelse falder ret godt i tråd med dette igangværende SoMe-stunt. For i den anden ende af 78755010-linjen mødes man af en rumlende baggrundsstøj og en kølig kvindestemme, der påstår at være en artificial intelligence – en ganske veludviklet form for Siri, der kan hjælpe med at finde intet mindre end Sandheden med stort S. Og gad vide, om Sandheden viser sig at være Soul?

På Sci-fi sandhedsjagt


”Welcome. You have taken a huge step in finding the truth,” siger hun. Og selvom man hver gang er præcist nummer 462 i telefonkøen, får man hver gang også særbehandling. ”There is something about you”, får man at vide. Så undertegnede springer foran i køen med beskeden ”This path to the truth is dark. You will be sad, but you will be free.”

Derefter konfronteres man med to udfordringer, der opstiller forskellige scenarier og kræver et aktivt valg via den klassiske ”Tast 1, 2, eller 3”-funktion.

GAFFAs råd til alle interesserede er, at ”Responsibility is the key” i udfordring 1, og at man skal tage ”Choose the forgiving star”-budskabet meget bogstaveligt i udfordring 2.


Formår man derefter at nå til det afsluttende niveau, må man vente lidt endnu. Hér skal man nemlig bruge en ny kode for at komme videre, og den har ingen hidtil haft adgang til. Desuden kræves det, at man ringer op til et nyt nummer: 78 75 66 60.

”The next code will be revealed tomorrow”

På Facebook er Saveus’ profilbillede skiftet ud med et kulsort ét af slagsen. Og på Instagram er profilbilledet lavet om til en story, der afslører teksten ”The next code will be revealed tomorrow” – som altså er i dag, mandag. Interesserede sandhedsjægere kan derfor regne med at nå et skridt videre i skattejagten først på ugen. Men hvorvidt dette stunt skal tease et nyt album, en ny single, en kommende turné eller noget helt andet, er ikke til at vide endnu.

gallery_large

ANNONCE