Nyhed

Nick Carter fra Backstreet Boys beskyldt for voldtægt

GAFFA.dk - Alt om musik

Sangerinde og skuespiller Melissa Schuman fra den tidligere pigegruppe Dream beskylder Nick Carter fra Backsteet Boys for et seksuelt overgreb, som ifølge Schuman fandt sted i 2002, da hun var 18.

33-årige Melissa Schuman har netop udgivet et blogopslag, hvori hun fortæller, at Nick Carter fra Backstreet Boys voldtog hende som 18-årig. De mødtes på settet til en tv-film, de begge optrådte i, og Carter inviterede hende hjem til sin lejlighed en dag.

Schulman fortæller, hvordan hun forsøgte at sige fra, og at hun ikke ønskede, tingene udviklede sig til mere end at kysse. På trods af det foretog Carter oralsex på hende og voldtog hende i sit soveværelse, fortæller hun på sin blog. 


I anklagen mod Carter beskriver sangerinden, hvor bange og fanget hun følte sig, og han stoppede ikke, selvom hun afviste ham flere gange undervejs og fortalte, at hun var jomfru. "Han smed mig på sengen og lagde sig ovenpå mig. Igen fortalte jeg ham at jeg var jomfru, og at jeg ikke ville have sex med ham", beskriver Schuman.


Schulman fortæller, hvordan hun betroede sig til sin daværende manager lige efter episoden, men blev frarådt at stå frem, da det uden tvivl ville ødelægge hendes navn og karriere, og at Carter stod stærkest, da han havde den bedste forsvarer i landet.

LÆS OGSÅ: Morrissey i modvind: "Alle musikere har haft sex med mindreårige"

Grunden til, at hun nu står frem, er på grund af en artikel på RadarOnline fra den 26 oktober, hvor Carter eftersigende blev undersøgt for seksuelle krænkelser tilbage i 2006.


Nick Carter har endnu ikke udtalt sig.

ANNONCE