Nyhed

Father John Mistys rablende Grammy-takketale: “Fuck society”

GAFFA.dk - Alt om musik

Det blev i Sidney, under en af sine egne koncerter, at Father John Misty skulle holde sin takketale for at have vundet en Grammy i søndags, hvor han vandt en pris for bedste udgivelsesindpakning med deluxe-udgaven af albummet Pure Comedy.

Der er blevet skrevet meget om Grammy Awards, der fandt sted i søndags, og det har langtfra drejet sig udelukkende om ros til awardshowet. Der har været kritik af arrangørernes inddragelse af kvindelige kunstnere i showet og nomineringer af kvinder – eller mangel på samme. Der har blandt andet også været kritik af, at Bruno Mars stak af med alle seks priser, han var nomineret til, fremfor nogle måske, mere originale kunstnere, der var nominerede.

LÆS OGSÅ: Lorde måtte ikke optræde solo til Grammy – men mændene måtte gerne.

Nu kommer der også kritik fra en af vinderne selv. Amerikanske Father John Misty, der ikke var til stede under showet, og derfor gav takketalen til sin koncert i Sidney, påpegede showets fokus på det ydre, såvel som verdens overfladiske fokus på samme. Hav gav en skideballe til den amerikanske regering og der blev også hurtigt kastet et shout out til flat earth-teoriens hjemmeside med i hatten. Hans tale er blevet transkriberet af Stereogum:

"
Uh, well, thanks. I don’t have a whole lot of time, but, God, fuck, I just wanna say fuck society. I wanna say that this government is a criminal organization. Um, uh uh uh uh, FlatEarth.com, please go check that out. And, you know, when I was growing up everyone told me, you know—whether it’s like Mommy, Daddy, the church, schoolteachers, whoever—you know, everybody was always saying that, like, it’s what’s on the inside that matters, you know, and I think that this is really evidence of the fact that it’s what’s outside that matters."

 




Det kunne generelt tyde på, at flere kunstnere ikke tager awardshowet lige seriøst, da priserne ofte ender hos de mest streamede frem for de mest originale og kreative kunstnere. Det er ifølge en Rolling Stone-skribent en fortsat usagt tradition, at prisen for årets album aldrig går til årets bedste album. Det er altså yderst symbolsk, at Father John Misty nu har vundet en pris for indpakningen af sin musik og ikke sin faktiske musik. 

Samtidig mener nogle, at Grammys har haft for meget fokus på det politiske og stor fokus på minoritetsgrupper og Time's Up-intiativet. Og selvom mange kritiserer, at Kendrick Lamar ikke vandt flere af de priser, der i stedet gik til Bruno Mars, gik han alligevel hjem med fire priser – blandt andet for bedste rap-album med albummet Damn. Det var dog kun indenfor rap-genren, Lamar kunne hente priser hjem.

LÆS OGSÅ: Den politiske Grammy – for meget eller for lidt?


ANNONCE