Nyhed

Festivaler lover ligestilling på plakaterne

GAFFA.dk – Alt om musik

Nyt internationalt initiativ lanceret i denne uge.

Flere store festivaler som engelske The Great Escape, svenske Way Out West og islandske Iceland Airwaves vil gøre en indsats for at opnå eller opretholde et ligestillet program i 2022.

LÆS OGSÅ: Bon Iver til Danmark


Det er britiske PRS Foundation, der har lanceret sit internationale Keychange initiativ, et initiativ som er taget for at øge ligestillingen på festivaler og brancekonferencer de næste fire år.

Hidtil har 45 forskellige arrangører over hele verden nået løftet om at opnå en 50/50 kønsbalance.

"Vi støtter en bred vifte af talenter i alle programmer vi arbejder med gennem PRS Foundation. Vores fokus på ligestilling i år 2018 er i tråd med, at dette år er 100 år siden, at der blev indført stemmeret for kvinder i Storbritanien og for at øge offentlighedens bevidsthed om ulighederne i de kreative industrier", siger Vanessa Reed i PRS Foundation i en pressemeddelelse.


De norske festivaler by:Larm, Borealis, Oslo World og Trondheim Calling har også meldt sig til initiativet, men endnu har ingen danske festivaler gjort det.

"Keychanges-netværket af kvindelige kunstnere, branchefolk og festivalarrangørers idé om at skabe et kollektivt løfte vil sætte gang i forandringen. Jeg håber, at dette er starten på en mere ligestillet branche, som vil føre til fordele for alle", konkluderer Reed.

LÆS OGSÅ: Hør Chris Cornell fortolke Johnny Cash på nyudgivet sang


 

ANNONCE