Nyhed

Teitur endelig tilbage med smuk ny single, “Sara” – og turné

GAFFA.dk - Alt om musik

Det er næsten fem år siden, vi sidst har hørt fra den færøske singer/songwriter Teitur i soloform. I dag er han tilbage med sangen “Sara” fra det kommende album I Want To Be Kind.

Det er ikke fordi, Teiturs verden har stået stille, siden vi sidst hørte fra ham med albummet Story Music i 2013 – han har blandt andet skrevet otte sange til en ny dansk samlebog, optrådt for den danske dronning, og så har han udgivet albummet Confessions i 2016, et samarbejde med den amerikanske komponist Nico Mulphy, hvor teksterne er skabt af YouTube-kommentarer.

Det nye album udkommer til april, og manden selv er på turné i det danske i disse dage, hvor langt de fleste af hans shows er udsolgt. Der er dog stadig få billetter til følgende, hvis man vil opleve den karismatiske kunstner live:

7. marts: Hotel Ferdinand, Aarhus (få billetter)
10. marts: Ebeltoft Kulturhus, Ebeltoft
11. marts: Jazzhus Montmartre, København (få billetter)
12. marts: Jazzhus Montmartre, København

Teiturs debutalbum Poetry & Aeroplanes er snart 15 år gammelt, hvorfra sange som “I Was Just Thinking”, “Josephine” og “You’re the Ocean” stadig spiller lige smukt. I 2010 genindspillede han “Let’s Go Dancing” fra albummet sammen med Tina Dickow. I øvrigt var det Teitur, der introducerede Tina Dickow til hendes senere mand Helgi Jonsson, men det er en helt anden historie.

Hør selv den nye single her:

ANNONCE