Nyhed

Kanye West UPDATE: kaster årets to første singler af sig – og rabler videre på Twitter

GAFFA.dk - Alt om musik

Poopy-di scoop! Så er ét styk fup-single samt en helt ægte en af slagsen landet fra geniet selv. Navnet på det kommende album har Kanye også delt på sin Twitter.

“Lift Yourself” var den første sang, der blev offentliggjort gennem Kanyes Twitter. “I’m going to drop a song with a verse that will bring Ebro the closure he’s been seeking,” skrev han. Ebro er en amerikansk radiovært. Det blev dog en stor skuffelse for alle, da det var en prank af næsten djævelske dimensioner fra manden selv. Nummeret består af et loop af en gammel sang, der lægger op til et drop i rigtig lang tid, indtil Kanyes stemme til sidst kommer ind over med et freestyle på ordene “poop”, “woop” og “scoop”. Der fik du os alligevel Kanye, ét point til manden selv.



Den “rigtige” single, der i forlængelse sjovt nok hedder “Ye vs. the People” (starring TI as the people), udkom så lørdag. Den adresserer blandt andet den kontrovers, Kanye har været i over de sidste mange dage – hans støtte til den amerikanske præsident Trump: “All blacks gotta be democrats, man, we ain’t made it off the plantation,” lyder det blandt andet på nummeret, der slutter med et "we could be rapping about this all day, man", og "let the people talk."



Kanye begyndte nemlig med at poste sin støtte til Donald Trump på Twitter, for dernæst at måtte forklare (efter hans kone og venner som John Legend påpegede, hvordan verden forstod det), at det altså ikke er ALT, Donald Trump gør, han støtter. Men republikaner, det er han altså. Hvorvidt han stiller op til præsidentvalget i 2024, må vi vente og se.

Men som Peter Falktoft pænt kunne forklare i sit podcast med Esben Bjerre Hansen (Her Går Det Godt), så er Kanye nok mest fan af Trump, fordi han minder meget om Kanye selv i sit væsen. De har begge “dragon energy”, som Kanye selv skriver. “Obama was in office for eight years and nothing in Chicago changed,” er blandt andet Kanyes modsvar til kritikerne. Chicago er Kanyes fødeby.

Venskabet med John Legend består også endnu – “agree to disagree” har Kanye skrevet om et billede af de to stjerner, der var sammen forleden.


LOVE EVERYONE bliver den store titel på det nye album. Kanye er nemlig nået til et nyt sted i sit liv, hvor han ønsker at tilgive alt og alle og fokusere på at sprede kærlighed. På sin Twitter skriver han blandt andet: “Try telling people you love them it actually feels weird at first. We’re really good at hating each other – We have to get good at loving each other”

Albumcoveret kommer, ifølge et screenshot af en sms-korrespondance, til at afbilde den plastickirurg, der stod for den sidste operation på Kanyes mor, dagen inden hun døde. Det er et mugshot af lægen, der flere gange er blevet taget i at køre i påvirket tilstand. 


Mon også en forsoning mellem Kanye og JAY-Z er i vente? Senest har JAY-Z påpeget i sit interview med David Letterman, at de to er som brødre. Selvom de ikke taler sammen lige nu, så elsker han stadig Kanye som en bror.

ANNONCE