Nyhed

Brockhampton sparker medlem ud efter anklager om mishandling

GAFFA.dk – Alt om musik

Gruppen har også aflyst flere kommende turnédatoer.

Ameer Vann, medlem af den Haven Festival-aktuelle hiphop-gruppe Brockhampton, er blevet anklaget for fysisk og psykisk mishandling af flere kvinder via Twitter.

I sidste uge udtalte gruppens frontmand Kevin Abstract sig om anklagerne for første gang, og nu er det offentligt, at Vann ikke længere vil være en del af Brockhampton. Det skriver Pitchfork.


"Ameer er ikke længere en del af Brockhampton," lyder en officiel udtalelse, som blandt andet er publiceret på Twitter. "Vi ønsker at beklage til alle, som har været ofre for Amers handlinger. Vi blev løjet for, og vi er kede af, at vi ikke har talt om det tidligere."

LÆS OGSÅ: Se Father John Misty spille helt ny sang live

Artiklen fortsætter under Twitter-indlægget.


Gruppen skriver videre, at de har aflyst de resterende datoer af deres igangværende USA-turné for at "drage hjem og omgruppere". Der er dog ikke tale om en aflysning af deres Europaturné, og derfor kan vi stadig regne med at se dem på Haven Festival. Se den fulde udtalelse ovenfor.


Gik ud og beklagede

Det var på Twitter, at flere kvinder og ekskærester til Vann gik ud og fortalte deres historier om hans manipulerende opførsel. Han anklages også for at have sex med mindreårige.

Van er efter anklagerne selv gået ud på Twitter og undskyldt over for kvinderne, fans og resten af Brockhampton.


"Undskyldninger er ikke nok. Jeg håber virkelig, jeg kan blive et eksempel på en, som har lært af at vokse gennem sine fejl og blive en bedre person."

ANNONCE