x

Nyt Vampire Weekend-album er 94,5 procent færdigt

Nyt Vampire Weekend-album er 94,5 procent færdigt

Vampire Weekend bryder stilheden på de sociale medier.

Endelig har New York-bandet Vampire Weekend taget de sociale medier til sig og har langt om længe brudt stilheden. Der har været mere eller mindre dødt i Vampire Weekend-lejren siden 2014, og turnéen som fulgte efter deres tredje fuldlængde Modern Vampires Of The City fra 2013. I 2016 forlod Rostam Batmanglij bandet, efter at have været en fast bestanddel af gruppen siden 2006.

Bandmedlemmerne har i mellemtiden arbejdet på andre projekter. Projekter, der opsummeres udemærket i denne artikel i Stereogum.

Nu ser det dog alligevel ud som om (til fansenes store begejstring) at tingene tager en ny drejning for bandet. I januar kom det frem, at bandet skal optræde til den engelske festival End of the Road, der finder sted mellem den 31. august og 3. septeber. I forgårs blev det så bekræftet, at bandet spiller to shows i Ojai, Californien den 16. og 17. juni. De lavede også en overraskelsesoptræden på komiker Scott Rogowskys show Running Late i sidste måned.

LÆS OGSÅ: Mere Distortion, mere Nørrebro

Artiklen fortsætter under videoen.

Nu er Vampire Weekend altså også aktive i de sociale medier igen, og har opdateret både profilbillede og coverfoto på Facebook. Og i sidste uge postede de flere billeder på deres Instagram-konto. I et svar til en kommentar på Instagram skriver bandet også, at deres næste album er 94,5 procent færdigt.

Det er dermed 14,5 procent mere færdigt en bandets vokalist Ezra Koenig annoncerede på Twitter sidste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA