GAFFA.dk – alt om musik
Den afdøde rapper er tilbage på førstepladsen
XXXTentacion blev mandag den 18. juni skuddræbt i Florida, 20 år gammel. Dagen efter sin død formåede han at slå Taylor Swifts rekord for det højeste antal streaminger på Spotify på ét døgn, og de høje streamingtal kan også ses på de ugentlige danske hitlister, der netop er offfentliggjort på hitlisten.nu. Her går rapperens seneste og andet album ? op på førstepladsen efter at have ligget nummer syv ugen før (før dødsfaldet), mens hans debutalbum 17 går hele 31 pladser op fra en 35. til en fjerdeplads. De to album har dog tidligere ligget på henholdsvis første- og andenpladsen på den danske albumhitliste, så rapperen streamede også stort herhjemme, da han endnu var i live.
LÆS OGSÅ: XXXTentacion slår Taylor Swifts rekord
På tracklisten vender XXXTentacions sang "Sad!" tilbage til listen på en femteplads, og han har yderligere fire sange i top 40: "Changes" (nummer 12), "Jocelyn Flores" (nummer 14), "Moonlight" (nummer 19) og "The Remedy for a Broken Heart (Why Am I So in Love?)". De tre førstnævnte er re-entries, og den sidste er en nyhed.
LÆS OGSÅ: Et tragisk liv fik en tragisk skæbne