Nyhed

Justin Timberlake udgiver selvbiografi

GAFFA.dk – alt om musik

Popikonet Justin Timberlake, som netop har besøgt Danmark i forrige weekend, annoncerer, at han i øjeblikket arbejder på en selvbiografi. 

Bogen, Hindsight: & All the Things I Can’t See in Front of Me, vil indeholde historier og billeder fra sangerens karriere og privatliv. 

Selvbiografien siges at dække Timberlakes lange musikkarriere – fra hans tid i boybandet 'N Sync i slutningen af 90'erne til solokarrieren. En lang række af billeder samt anekdoter vil give indsigt i musikerens inspirationer og succeser. Herunder vil bogen også indeholde flere sider dedikeret til Timberlakes hustru, Jessica Biel og deres søn, Silas. 

LÆS OGSÅ: Disse danske byer elsker Justin Timberlake

I en pressemeddelse siger Timberlake følgende om den kommende bog: "At arbejde på denne bog var en vidunderlig proces for mig. Min historie er fyldt med så mange fantastiske personer, som har hjulpet mig til at blive til den artist, som jeg er i dag. Jeg ønsker at dele de øjeblikke. Jeg ser frem til at dele disse billeder med læsere, såvel som med min søn." 

Da stjernen gæstede København for lidt over en uge siden, uddelte GAFFAs anmelder tre stjerner til popikonet og koncerten i Royal Arena, som kaldte koncerten for mere show og sjov end sjæl. Man of the Woods-turneen var Timberlakes syvende i rækken – alle nogle tours, som formentlig vil blive nævnt i selvbiografien. 

Selvbiografien om Timberlakes musikkarriere er sat til udgivelse den 30. oktober. 

LÆS OGSÅ: Tæt på at drukne i grotesk lyd: Mere show og sjov end sjæl

Se herunder opslaget, hvor Timberlake annoncerer den kommende bog.

ANNONCE