Nyhed

Nyt studie: Drop træningen – en koncert er lige så kalorie-forbrændende

GAFFA.dk – alt om musik

Gode nyheder for alle koncertgængere.

Under årets Roskilde Festival gennemførte studerende fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) et studie, som viser, at man forbrænder lige så mange kalorier under en større koncert som en hård spinningtime. 

20 festivalgæster fik en pulsmåler på sig, mens de så flere koncerter på Roskildes Orange Scene. Resultatet viste, at dans, klapsalver og hop er stort set lige så effektivt som en hård træningstime, når det kommer til at forbrænde kalorier. 

LÆS OGSÅ: Funky fyrværkerimester


Under Bruno Mars-koncerten blev den gennemsnitlige kalorieforbrænding talt til hele 1060 kalorier, hvilket svarer til at dyrke spinning i cirka to timer. 

Koncerten er dog i den høje ende af kalorieforbrænding. Da Saveus åbnede Orange Scene forbrændte publikum i snit 509 kalorier, mens kalorieforbrænding under Eminems koncert nåede op på 871 kalorier. 

Undersøgelsen viste også, at et koncertbesøg i høj grad minder om intervaltræning, da intensiteten stiger og falder under en koncert. 

Så den fine konklusion lyder som følger: Du kan med god samvittighed droppe et par træningstimer og i stedet gå til koncert.

LÆS OGSÅ: Roskilde forført af eminent Eminem-show

ANNONCE