x

Medvirker karakteren David Bowie i kommende Queen-film?

Medvirker karakteren David Bowie i kommende Queen-film?

Der er netop blevet offentliggjort en soundtrackliste til den kommende biograffilm omhandlende det legendariske rockband Queen. Og meget tyder på, at vi også får et gensyn med David Bowie i filmen. Se tracklisten nederst i artiklen. 

Den 1. november får den kommende Queen-film, Bohemian Rhapsody, premiere i de danske biografer. Filmen, der er lavet i samarbejde med 20th Century Fox, er en cinematisk biografi om bandets frontmand Freddie Mercury, som skuespilleren Rami Malek har fået æren af at spille. 

LÆS OGSÅ: Ny instruktør på Queen-film – efter at Bryan Singer fik sparket

Queen står bag udødelige rocknumre som "We Will Rock You", "Another One Bites The Dust", "We Are The Champions", "Bohemian Rhapsody" og mange flere, der alle er inkluderet på biograffilmens officielle soundtrackliste. Listen afslører endvidere, at et nummer, der dog også kommer til at have sin rolle i biograffilmen, er hittet "Under Pressure", som Queen indspillede i samarbejde med David Bowie og medvirkede på bandets album Hot Space fra 1982. 

Hvis man søger på filmens officielle rolleliste, vil man se, at den engelske skuespiller Max Bennett er castet til rollen som "David" - om der med dette hentydes til det engelske rockikon David Bowie, kan vi indtil videre kun gisne om.

LÆS OGSÅ: Det er DET, musikken kan!

Bohemian Rhapsody OST Tracklist:
01. 20th Century Fox Theme
02. Somebody To Love
03. Doing All Right… revisited (Performed by Smile)
04. Keep Yourself Alive (Live At The Rainbow)
05. Killer Queen
06. Fat Bottomed Girls (Live In Paris)
07. Bohemian Rhapsody
08. Now I’m Here (Live At Hammersmith Odeon)
09. Crazy Little Thing Called Love
10. Love Of My Life (Rock In Rio)
11. We Will Rock You (Movie Mix)
12. Another One Bites The Dust
13. I Want To Break Free
14. Under Pressure (Performed by Queen & David Bowie)
15. Who Wants To Live Foreve
16. Bohemian Rhapsody (Live Aid)
17. Radio Ga Ga (Live Aid)
18. Ay-Oh (Live Aid)
19. Hammer To Fall (Live Aid)
20. We Are The Champions (Live Aid)
21. Don’t Stop Me Now… revisited
22. The Show Must Go On

Se traileren til Bohemian Rhapsody her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA