Nyhed

Architects vender snart rocksnuderne tilbage til Danmark

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I forbindelse med ny albumlancering gæster metalcorebandet Architects Store Vega til januar.

Britiske Architechts gæstede sidst Danmark i forbindelse med Copenhell 2017, hvor store regnskyl tog strømmen og dermed bevirkede et forkortet musisk sæt. Den 9. januar 2019 får de danske metalfans igen chancerne for et fuldt lineup, når rockbandet vil indtage Københavns store Vega i metallets progressive tegn.

Endvidere har Epitaph Records netop uploadet Architects nyeste musikvideo ”Hereafter”. Denne vil udgøre en af sangene på bandets annoncerede nye album betitlet Holy Hell, der vil være tilgængeligt den 9. november. Videoen kan ses herunder.


Architects er kendt som en hårdtpumpet kombination af kontrolleret vrede med ambitiøse musikalske og politiske ambitioner. Deres seneste album All Our Gods Have Abandoned Us, der blev udgivet i 2016, er et brutalt metalcore-album med stærke budskaber, gloende guitarsektioner, pulveriserende blast beats og forsangeren Sam Carters strubeslidende skrig. 

Deres mission er ved hver udgivelse at skubbe egne grænser og genopfinde sig selv. Dette medfører selvsagt store forventninger til bandets kommende leveringer på deres nye album og den varslede koncert i begyndelsen af 2019.

 

ANNONCE