Nyhed

Vega-medarbejdere i protest mod booking af skandaleramt rapper

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Den amerikanske rapper Tekashi 6ix9ine har netop givet koncert i både København og Aarhus. En booking, som ikke er faldet i god jord hos alle. 

I tirsdags havde et udsolgt Store Vega besøg af den 22-årige rapper Tekashi 6ix9ine. TV2 Lorry skriver, at en ansat fra spillestedet Vega har sagt op i protest mod bookingen af den skandaleramte Tekashi 6ix9ine. 

TV2 Lorry skriver videre, at flere ansatte er stærkt utilfredse med bookingen, og en er endda gået så langt som til at aflevere sin opsigelseseddel. Den 26-årige Inga Bohn, som har arbejdet på spillestedet i fire år som bartender, valgte mandag aften, inden koncerten, at sige op. 

"Jeg har altid elsket at arbejde på Vega, og jeg synes også, at man skal skelne mellem kunst og kunstnere. Men der er bare forskel på, om en rapper har solgt har stjålet en bil, solgt stoffer eller – som i 6ix9ines tilfælde – optaget og distribueret børneporno. Det er langt over grænsen, og det ved jeg, jeg er ikke er den eneste, som synes" siger Inga Bohn til TV2 Lorry.

LÆS OGSÅ: KISS annoncerer deres allersidste tour

I 2015 blev Tekashi 6ix9ine dømt for at havde taget flere billeder og optaget en video af seksuel karakter af en blot 13-årig pige. Rapperen nægtede, at han vidste, at pigen var mindreårig, men erkendte sig dog alligevel skyldig i anklagerne. I januar måtte han igennem endnu en retssag, da han blev anholdt for at have overfaldet en 16-årig samt at have været involveret i diverse skudepisoder. 


Bartenderen Rikke Kjærsgaard retter også kritik mod sin arbejdsplads og er skuffet over, at det regionale spillested ikke tager mere ansvar. Flere peger også på, at det er et dårligt signal at hylde en musiker, som har mange så unge fans, der har rapperen som deres store forbillede. 

LÆS OGSÅ: 6ix9ine levede ikke op til hypen

TV2 Lorry har også været i kontakt med den bookeransvarlige hos Vega, Lene Kristoffersen. Her redegører hun for bookingen af den skandaleramte rapper: "Vi booker kunstnere på baggrund af den kunst, de leverer. Og det her en sindssygt hypet hiphop-artist, som der er rigtigt meget snak om. Efterspørgslen har været stor, og koncerten blev også udsolgt med det samme. Det er blandt andet sådan noget, jeg kigger efter. Og da vi bookede ham, var de her ting ikke noget, vi vidste noget om".

ANNONCE