GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste
Clara er en del af den danske musikscenes nye fremadstormende pop-kuld. Kom med backstage i dette sidste kapitel af minidokumentaren om den unge musiker, der åbner op for sluserne omkring dét at stå på en scene.
Clara gearer op for sit liveudtryk. Ud over det at koncerter er en del af jobbeskrivelsen, er det også her, en kunstner bliver konfronteret med musikkens tyngde og publikums reaktioner.
"Livemusik og shows er den ultimative prøve for ens sange. Man kan se folks ansigter, og man kan mærke, om det virker – med det samme," forklarer Clara.
I starten af 2019 får hun mulighed for igen at møde sine fans, når hun tager på minitour i landets tre største byer. Hvis ikke du har oplevet hende endnu, kan du passende få en smagsprøve på hendes livesæt i videoen i toppen – og ellers kan du finde hende på scener i København, Odense og Aarhus til januar.
Clara drager på mini-tourné i det starten af det nye år.
-------------------------------------------------------
18-jan, Odense, KULTURMASKINEN
24-jan, Aarhus, ATLAS
25-jan, København, DR KONCERTHUSET, STUDIE 3
Billetter: TIX.TO/CLARA
-------------------------------------------------------
Hør hele Claras debutalbum her https://Clara.lnk.to/AugustEighteen