x

Machine Head går i opløsning

Machine Head går i opløsning

Frontmand og stifter Robert Flynn har annonceret Machine Heads endeligt på Facebook. 

Det skete for omkring 12 timer siden på gruppens Facebookside.

"Jeg går lige til sagen. Onsdag aften stoppede Phil Demmel i Machine Head. I går (torsdag, red.) stoppede Dave McClain i Machine Head. Og Jared (MacEachern, red.) stoppede en smule, men var ikke helt sikkert på, om han ville stoppe helt." 

Flynns video varer omkring 10 minutter og ud over at fortælle, at den næste tour fortsætter som planlagt, så er han også meget åbenhjertig omkring, hvorfor bandet kaster håndklædet i ringen. 

Han siger, at touren fortsætter som en "fejring af Machine Head og den nuværende version af bandet", men at medlemmerne er vokset fra hinanden som mennesker og som musikere. "Jeg har kørt det her band for hårdt. Og jeg har kvalt de her gutter. Jeg er ikke nem at omgås, jeg er for rapkæftet, og du ved, de skarpe kanter har givet os den succes, vi har, men de har også såret menneskene omkring mig."

"Jeg har et kæmpe drive, men jeg har også en masse vrede, og det drive har fremmedgjort folk og bandet. Jeg beder jer om at respektere Phil og Daves beslutning, som jeg respekterer den."

Se den fulde video her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA