Nyhed

VIDEOPREMIERE: Efter 20 år er Struglaz "bare bedre"

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Musikkollektivet Struglaz udgiver i dag singlen "Bare bedre" med sjov musikvideo fra det kommende mixtape 20

Kollektivet Struglaz startede i 1998 og kan derfor fejre sit 20 år jubilæum i år. Det gør de både med en koncert og udgivelsen af mixtapet 20 i slut-oktober. Første udspil hedder "Bare bedre" og fremføres af Annelise, MC Ollie, Balthasar og sidste nye medlem af holdet, Babette. Det er desuden den seksårige Rosie, der synger et barnligt og flabet omkvæd.

I musikvideoen er det netop børnene – eller "mini-me"-udgaver af de førnævnte kunstnere – der går forrest. Om det er på løbehjul, på ATV, i bil eller båd får den yngre generation lov at tage styringen, mens de "voksne" indtager rollen som passagerer. Som de siger, er det "bare bedre".


LÆS OGSÅ: Mund de Carlo ude med ny musikvideo om fællesskab

Musikken på "Bare bedre" er produceret af Dan9 m’Vandi og Milad Genius, der begge står for en stor del af produktionerne på resten af mixtapet. På 20 vil kollektivets øvrige medlemmer samtidig bidrage. Det drejer sig blandet andet om Mund de Carlo, ECO, WOLFF, Klaskefar, Lady Smita, Elbanovic, Beno og Aleksander.

Foruden det kommende mixtape fejrer Struglaz jubilæet med en koncert, der afholdes på Spillestedet Stengade i København, lørdag den 3. november kl. 20.00. Billetter kan købes her


LÆS OGSÅ: C'mon Motherfuckers! 

ANNONCE