Nyhed

Maggie Rogers er på vej med debutalbum – hør ny single

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I starten af det nye år lander den amerikanske sangerindes debutalbum. I kølvandet på denne annoncering har den 24-årige Maggie Rogers delt singlen "Light On" – lyt til det nye nummer nederst i artiklen.

Den nye single giver en delikat smagsprøve på, hvad der er i vente fra sangerinden, og alt tyder på, at vi allerede nu godt kan begynde at glæde os. "Light On" er et fængende popnummer med et folk-twist. Om den nye single fortæller Maggie Rogers i en pressemeddelelse

"Dette er det mest sårbare, jeg har følt i en sang, og det er mig, som siger tak for alt det lys og glæde, som mine fans har bragt mig, da jeg ikke selv kunne finde det. Jeg elsker musik mere end noget andet i verden, og det har jeg altid gjort. Jeg kunne ikke være mere begejstret for, at "Light On" er ude i verden i dag." 

Heard It In A Past Life kan findes rundt i landets pladebutikker og streamingtjenenster den 18. januar. Tracklisten viser, at numrene "Alaska" og "On + Off" fra debut-ep'en Now That the Light is Fading er at finde på det kommende album. Ydermere er singlerne "Fallingwater" og "Give A Little" fra tidligere på året også en del af debutpladen. 

LÆS OGSÅ: Fejlende familievarieté

Maggie Rogers formår at tage det bedste fra dance og folk-musik og mikse det sammen til en spændende og lidenskabelig cocktail. Allerede som ni-årig begyndte hun at skrive folkmusik, og efter et studieophold i Frankrig forelskede hun sig i elektronisk musik. 

Debutep'en fik fem flotte stjerner fra GAFFAs anmelder i starten af 2017. Følgende rosende ord blev skrevet: "Virkelig stærkt første udspil, hvor Maggie Rogers har knækket koden til, hvordan man producerer perfekte popsange". 




 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 

HEARD IT IN A PAST LIFE. 01.18.19. @oliviabee


Et opslag delt af Maggie Rogers (@maggierogers) den

 


 

ANNONCE