Nyhed

Skældt ud over telefonen: "Hun vil aldrig mere være på en scene sammen med dig"

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Tidligere i år kom nyheden, at guitaristen Lindsey Buckingham forlod Fleetwood Mac. Årsagen skyldtes angiveligt uenigheder om en kommende turné. Buckingham ønskede at vente til november 2019 – og blev beskyldt for at bruge for meget tid på sit soloprojekt, mens resten af bandet ønskede at komme ud på landevejen med det samme.

Nu har Lindsey Buckingham givet sin version af, hvad der virkelig skete. I et interview med Rolling Stone fortæller Buckingham, at han modtog et telefonopkald fra Fleetwoods manager Irving Azoff, to dage efter at bandets sammenstød.

LÆS OGSÅ: Fleetwood Mac fyrer kernemedlem – erstattes af to stjerner


Stevie (Nicks) vil aldrig mere være på en scene sammen med dig”, lød det fra Azoff, der endvidere havde samlet en række punkter, forsangeren "havde problemer med", blandt andet guitaristens udbrud i introen under "Rhiannon".

I interviewet siger Buckingham at bandet havde optrådt sammen blot to dage tidligere, hvor alt havde været godt i mellem dem. Han siger også, at det ikke drejede sig om "Rhiannon", men nærmere Nicks' idé om at tingene gøres på den rigtige eller forkerte måde.

LÆS OGSÅ: Lana Del Rey og Fleetwood Macs Stevie Nicks har været i studiet sammen


Buckingham siger endvidere, at han først troede, at telefonopkaldet handlede om, at Nicks skulle forlade bandet, og at han derfor mailede bandets trommeslager Mick Fleetwood med beskeden om, at bandet måtte fortsætte uden hende, men ikke fik noget svar. Buckingham ringede derefter til bandets manager og sagde: "Det føles mærkeligt. Vil Stevie forlade bandet eller er jeg blevet fyret?" Azoff svarede derefter, at det var ham, der måtte forlade bandet, eftersom Nicks havde givet bandet et ultimatum og tvunget dem til at vælge mellem ham eller hende.

Forholdet mellem Stevie Nicks og Lindsey Buckingham har været en anelse kompliceret siden eks-ægtefællernes skilsmisse for lidt over 40 år siden.


ANNONCE