x

Facebook er på vej med musik- og videoapp

Facebook er på vej med musik- og videoapp

Facebook har flere musikalske tiltag i støbeskeen.

Facebook har længe kæmpet for at få opmærksomhed fra teenagere, som ofte er mest interesseret i Snapchat. Ifølge undersøgelser viser det, at blot fem procent af USA's teenagere har Facebook som deres foretrukne sociale platform. Nu, ifølge Techcrunch, arbejder Facebook på at udvikle deres egen selvstændige video- og musikapp, for at få bedre fat i alle teenagerne.

App’en har fået navnet Lasso, som Facebook håber kan konkurrere med den populære app Musically, som blev købt af teknologifirmaet ByteDance tidligere i år, og blev en del af TikTok – et kinesisk socialt medie og videoplatform, som er på vej fremad i USA og månedligt har over 500 millioner aktive globale brugere.

LÆS OGSÅ: NorthSide Festival klar med de første navn

På Lasso vil det ligesom Musically være muligt at danse, mime og synge til populære sange, hvor folk efterfølgende kan dele videoerne på Facebook – en moderne form for af videospillet ”singstar”. 

Tidligere på året blev Facebooks musikindsats genoplivet, da selskabet sikrede licensaftaler med alle de store pladeselskaber. Dette er blandt andet blevet synligt på Instagram, som ejes af Facebook, hvor der i mange lande er muligt at tilknytte et nummer til ens Instagram-stories – dette er dog endnu ikke tilgængeligt i Danmark. Ydermere planlægger Facebook, at alle brugere snart får muligheden for at knytte deres yndlingssang til deres profil, så alle ens venner kan se hvilket nummer, som er en favorit og kører på repeat. 

Det er endnu ikke offentliggjort en lancerings-dato for Lasso. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA