Nyhed

"Hun er for vild": Talentfulde Reem ude med sin første single

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I 2016 løb hun med andenpladsen i den danske udgave af X Factor. Nu er Reem ude med sin første single, der er spækket med attitude og danseable rytmer – giv den et velfortjent lyt nederst i artiklen. 

Den nu 19-årige sangerinde trådte i 2016 ind på DRs scene og fremførte en smuk coverversion af Etta James "I'd Rather Go Blind", som førte hende helt til finalen, hvor hun dog måtte sig slået af Embrace, der løb med 60% af stemmerne. 

Efter to års arbejde i studiet er det unge talent nu klar med hendes første single "Okay" – et energisk popnummer med den velkendte stærke stemme i front, som vi ikke glemmer lige foreløbig. Den dansable single med med de funky rytmer og 90'er r&b-vibes viser, at Reem er klar til at stå på egne ben uden X Factors spotlys i nakken. 

Om den sprudlende single fortæller Reem:

– Førstesinglen ”Okay” er en af de mere farverige sider af mig selv, med en oldschool/newschool flavor. Den kan tolkes på mange måder. Det kan tolkes som denne selvstændige pige, der ved, hvad hun søger i dette liv, mens man har det ’lit’ (sjovt). Sådan lidt “boy you cute, buuuuut u aint all that”

LÆS OGSÅ: UNDERSØGELSE: Denne landsdel er vildest med festivaler

– Studiet er et sted, hvor der ingen grænser er. Det er et sted, hvor jeg heler mig selv, med alle de tanker der kører rundt i hovedet. Musikken for mig, er ikke bare et beat, tekst eller melodi, det er en historie, som kommer fra hjertet! Det er der, hvor jeg kan være farverig, men også der, hvor jeg kan være sårbar, fortæller Reem om sin tid i studiet de seneste to år. 

Tilbage i 2016 under X Factor-finalen skrev GAFFAs skribent følgende om Reem: "Hun er for vild. Hun er en 17-årig grønskolling, men optræder som en diva. Diva på den fede måde. Hun har så meget autoritet og er uden tvivl den største, og måske første egentlige, X Factor-stjerne i Danmark." 

LÆS OGSÅ: Mest spændende X Factor-finale til dato

Diva-attituden er fortsat intakt på den nye single, som besidder et internationalt potentiale. Sammen med sin faste producer Andreas Krüger har de formået at fremtrylle en lyd, som er helt unik og afspejler Reems fortryllende karakter. 
 
LÆS OGSÅ: Facebook er på vej med musik- og videoapp


ANNONCE