GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste
Det årlige danske prisshow Danish Music Awards aflyses i 2018 for at vende tilbage i et nyt format i 2019
Sådan skriver dagens BT Metro. Ifølge Lasse Lindholm, kommunikationschef for brancheorganisationen IFPI der normalt arrangerer showet, skyldes årets aflysning, at man arbejder på et udvikle et nyt og opdateret format. Det er første gang siden 1989, at DMA ikke bliver afholdt.
LÆS OGSÅ: Danish Music Awards: Og vinderne er...
Også Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2, som de seneste år har vist showet i bedste senedetid, udtaler sig om forandringerne til BT Metro:
"Det er rigtigt, at vi overvejer vores rolle i forbindelse med showet, som sikkert bliver en anden slags samarbejde, end man har set indtil nu ... IFPI er lige nu i gang med et nyt koncept og på at se, hvordan DMA skal se ud fremadrettet, og så må vi på TV 2 finde ud af, hvordan vores rolle skal være i den forbindelse, når vi når dertil."
LÆS OGSÅ: DMA-vinderne Scarlet Pleasure: Processen er vigtigere end resultatet
Sidste år så knap en halv million danskere med til Danish Music Awards 2017, som blev afholdt den 11. november i Nordhavn med Anders Breinholt som vært. DR og TV 2 har siden 1989 skiftevis sendt showet, bortset fra perioden 2008-2010, hvor det blev afholdt, men ikke vist i tv.