x

Greta Van Fleet er klar med ny koncertdato i København

Greta Van Fleet er klar med ny koncertdato i København

Den aflyste koncert i Tap1 er flyttet til marts. 

De fire unge amerikanere i Greta Van Fleet måtte aflyse deres udsolgte koncert tidligere på måneden, da forsanger Josh Kiszka var blevet ramt af sygdom. Men nu har den eftertragtede rock-kvartet fået presset en ny koncertdato ind i turné-kalenderen, og det er netop blevet offentliggjort, at erstatningsdatoen er lørdag den 16. marts på Tap1. 

Billetter købt til den oprindelige koncert vil stadig være gyldige til koncerten i marts, og et begrænset antal resterende billetter vil sættes i salg i dag – den 19. november klokken 10.00.  

LÆS OGSÅ: Fredelige retrotrip

De fire rockmusikere fra Michigan udgav sidste måned deres debutalbum Anthem of the Peaceful Army, som gruppen i skrivende stund bakker op med en verdensturné. Albummet er forløber for ep'erne Black Smoke Rising og From the Fires fra sidste år.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA