Nyhed

Smukfest 2019 udsolgt på rekordtid

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Partout-billetterne til næste års Smukfest blev revet væk på lige over en time

Rigtig mange danskere har siddet klar ved skærmen i dag klokken 10, da billetsalget til Smukfest 2019 startede. Kun 65 minutter tog det, før Skanderborg kunne melde udsolgt på festivalens partout-billetter. På trods af et lignende scenarie sidste år understreger festivalen, at det bestemt ikke er en selvfølge. Det er overvældede med den store interesse og tillid, lyder det i en pressemeddelelse.

– Det er fantastisk, at publikum på denne måde bakker op så markant op om Smukfest – og vi lover, at de til gengæld får den bedste festival, vi overhovedet kan lave. 2019 er så oven i købet året for Smukfest #40, og det jubilæum glæder vi os vildt til at fejre med vores gæster!", lyder det fra Poul Martin Bonde, talsmand og formand for Skanderborg Festivalklub.


LÆS OGSÅ: Festivalbilletter bliver markant dyrere næste år

Smukfest 2019 er som nævnt festivalens 40-års jubilæum, og indtil videre er der løftet sløret for fire store danske navne. Det drejer sig om de danske darlings fra Lukas Graham, der giver deres eneste danske festivalkoncert i bøgeskoven. Også tre andre store danske navne har meldt sig på banen. Det er henholdsvis tv-2, Nephew og Nik & Jay, der også pryder plakaten.

Festivalen finder sted fra den 7. til den 11. august 2019, og de øvrige billetter bliver først sat til salg i det nye år. Det drejer sig om endags-billetter, som kan købes fra den 4. februar samt boformer-billetter - altså billetter til særlige overnatningsområder - som kan købes fra den 4. marts.


Hvis du ikke nåede at få en billet, er det muligt at skrive sig på en venteliste eller købe billetter i Smukfests officielle videresalgs-portal, som kan findes HER.

ANNONCE