Nyhed

Eminem slår vild rekord

GAFFA – alt om musik

Syv album er nu blevet streamet en milliard gange

Eminem har slået en imponerende rekord. Syv af hans album er nu blevet streamet én milliard gange alene på Spotify, skriver Forbes og Chart Data. Det var Eminems tredje album fra 2000, The Marshall Mathers LP, der var det syvende album til passere afspilning nummer en milliard. Eminems øvrige album på listen er Kamikaze fra 2018, Revival fra 2017, The Marshall Mathers LP 2 fra 2013, Recovery fra 2010, greatest hits-opsamlingen Curtain Call fra 2005 og The Eminem Show fra 2002.

Fire af Eminems ti studiealbum er stadig ikke blevet streamet en milliard gange: Debuten Infinite fra 1996, toeren og gennembruddet The Slim Shady LP fra 1999, Encore fra 2004 og Relapse fra 2009.


Det fremgår ikke, hvem der har haft den tidligere rekord, men i oktober 2018 offentliggjorde Spotify en liste over sine 10 mest streamede kunstnere nogensinde, og den blev toppet af Drake og havde Eminem på tredjepladsen.

LÆS OGSÅ: Spotify fylder 10 år – her er årtiets mest spillede artister

ANNONCE