x

GAFFA og Royal Beer uddeler Tak Rock Prisen

GAFFA og Royal Beer uddeler Tak Rock Prisen

Når GAFFA-Prisen afholdes om en lille uge, er der en dansk musikpersonlighed, der går hjem med en særlig hæder.

GAFFA og Royal Beer uddeler i samarbejde en helt ny pris ved GAFFA-Prisen den 7. marts. Tak Rock Prisen er som den eneste kåring ved GAFFA-Prisen ikke publikumsbestemt. Vinderen vælges derimod af en jury bestående af GAFFAs redaktion og Royal Beer i fællesskab. 

Tak Rock Prisen uddeles til en kunstner, et projekt eller en person, der har gjort sig særligt bemærket eller som har ydet en ekstraordinær indsats for dansk musik.

LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen 2019: Her er værterne og de syv live-navne

Tak Rock Prisen er med andre ord et hædersbevis, en flidspræmie og en krammer til én eller flere personer, der via deres virke har gjort noget godt for alle danske musikelskere.

Prismodtageren afsløres under GAFFA-Prisen den 7. marts.

KØB DIN BILLET TIL SHOWET HER. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA