Nyhed

Det elektroniske violinfænomen Lindsey Stirling til Danmark

GAFFA – alt om musik

Amerikanske Lindsey Stirling, der er kendt for at blande violin og elektronisk musik, giver koncert i den genåbnede Falconer Salen 23. september

Lindsey Stirling blev kendt via tv-talentshowet America's Got Talent i 2010, hvor hun nåede til kvartfinalen, hvilket skaffede hende en pladekontrakt. Hun albumdebuterede i 2012 med et selvbetitlet album og fik for alvor succes med sit andet album, Shatter Me fra 2014, der nåede op på en andenplads på Billboards Top 200-hitliste. Albummet lå også på førstepladsen på Classical Album Charten 21 uger i træk og modtog en Billboard Music Award for “Top Dance/Electronic Album” og en guldcertificering for samlet salg. Derudover har hun opnået 11 millioner følgere på YouTube og mere end to milliarder visninger.

Lindseys Stirlings tredje album, Brave Enough fra 2016, debuterede som nummer fem på Billboards Top 200 Album Chart og gav hende endnu en Billboard Music Award for “Top Dance/Electronic Album”. Hendes seneste album, julepladen Warmer in the Winter fra 2017, blev "kun" nummer 22 på Billboard Top 100, men toppede til gengæld hitlisten for julealbum foran artister som Gwen Stefani og Sia. 


LÆS OGSÅ: Forrygende miks af klassisk musik, elektronisk pop og dupstep

Billetsalget begynder 10. maj klokken 10 via ticketmaster.dk

Varm op med "Crystallize":

 

ANNONCE