Nyhed

Madonna mørklægger Eurovision-fiasko – falsk sang bortredigeret

GAFFA – alt om musik

"Den er blevet redigeret!"

Under Madonnas optræden ved Eurovisionfinalen i Tel Aviv i lørdags var der mange, som krummede tæer hjemme i tv-sofaen. Storhittet "Like a Prayer" lød nemlig ikke helt godt, og af uvisse årsager sang verdensstjernen i passager temmelig falsk. Nu findes en optagelse fra showet på Madonnas officielle YouTube-kanal – men det kræver ikke mange sekunders lytning, før det står klart, at noget adskiller sig fra den direkte transmission.

”Den er blevet redigeret! Tror de, at vi er idioter?”, spørger en bruger i kommentarfeltet.


”Like a prayer, autotunen fungerer igen! Det er fremtiden!” skriver en anden.

”Lol, originalen var for pinlig til at lægge op”, kommenterer en tredje.

Spørgsmålet er, hvad der er mest pinligt – at indrømme, at en af verdens største popstjerner har problemer med at synge rent live, eller at forsøge at mørklægge, at det nogensinde er sket.


Sammenlign selv de to versioner nedenfor.

Madonnas YouTube:


Live fra Eurovisionfinalen:

Du kan også se tv-udgaven hos DR – Madonnas optræder to timer og 11 minutter inde:


 

ANNONCE