GAFFA – alt om musik
Årets nyskabelser byder blandt andet på en scenerokade
Roskilde Festival nærmer sig hastigt, og festivalen er nu med klar over kortet over årets festival, der blandt andet byder på scenerokader, ny indgang og mere ren camping
Scenerokade
Apollo-scenen er rykket lidt nordpå, så den er mere integreret med den øvrige festivalplads. Hvor Apollo ligger nu, lå Avalon tidligere, mens Avalon er flyttet til festivalpladsens nordøstlige hjørne, hvor festivalen ikke har haft en scene før. Talentscenen Countdown ligger, hvor den altid har gjort. Den får til gengæld et nyt scenedesign.
Nu med park
Alle byer med respekt for sig selv har en park midt i det hele. Det har Roskilde by, og det har Roskilde Festival nu også fået. Navnet er Central Park, ganske som i New York, og den skulle gerne byde på hygge, hænge-ud-steder, handel og musik fra Countdown-scenen. Central Park ligger lige i grænselandet til festvalpladsen.
Nye indgange
Hvis du ankommer til en af de sidste fire dage, hvor alle musikscener er i gang, kan du komme ind via en indgang North, som sjovt nok ligger nord for Orange Scene.
Hovedindgangene hedder fortsat East og West. Til åbningsdagen af camping (lørdag 29. juni klokken 16) har festivalen også indgang South sydøstpå. Den er altså kun en indgang denne ene dag, hvor de første kommer ind.
To nye kunstscener med talks og raves
Som vi tidligere har nævnt, lancerer Roskilde to nye kunstscener, House of Chroma (læs mere) og Ambereum (læs mere). Den ene ligger lige i hjertet af Art Zone, øst for Orange Scene, den anden lidt tættere på Arena. Der er både talks, performances, natklub-raves og mere til. Flokkr tæller også som en slags scene; det er Roskildes forsamlingshus (program hertil følger ganske snart). Det ligger på campingområdet, nærmere betegnet øst for område L.
Flere rene områder
Festivalen har øget mængden af sine såkaldte clean-områder.
Hent kortet her – det er også i festivalens app.