Nyhed

Tyler, the Creator efter A$AP Rocky-anholdelse: "Aldrig mere Sverige"

GAFFA – alt om musik

Boykotter landet i solidaritet med kollega

Tyler, the Creator har nu tweetet, at han aldrig mere vil optræde i Sverige, efter at rapkollegaen A$AP Rocky blev anholdt i Stockholm i sidste uge oven på et gadeslagsmål. A$AP Rocky sidder stadig varetægtsfængslet i Sverige sammen med to fra sit følge, og det skal de gøre i endnu en uge.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Verdensstjerne i slagsmål på åben gade i Stockholm


"Flacko Flacko Flacko", skriver Tyler, the Creator på Twitter – Flacko er et af A$AP Rockys aliaser – efterfulgt af ordene "Ikke mere Sverige for mig, nogensinde."

Artiklen fortsætter under Twitter-beskederne


Ifølge A$AP Rockys advokat Henrik Olsson Lilja forsøgte rapperen og hans ledsagere blot at forsvare sig selv. "De blev angrebet, og han gjorde brug af selvforsvar," siger han til NME.

Tyler, the Creator har ingen koncerter i Sverige på sin kommende turné, hvor hans eneste optrædener i Europa bliver tre koncerter i London i september.

A$AP Rocky havde netop givet koncert i Stockholm, da han blev anholdt. Få dage før havde han optrådt på Tinderbox i Odense, hvor GAFFAs anmelder anbefalede ham at afslutte sin turné.


LÆS OGSÅ: You have to end this tour, ASAP!

Tyler, the Creator og A$AP Rocky har turneret sammen flere gange i de senere år og har indspillet adskillige sange sammen, blandt andre "Potato Salad" fra sidste sommer.


ANNONCE