GAFFA – alt om musik
"Sidste koncert i denne omgang"
Da Nephew gav koncert sent lørdag aften på Bøgescenerne på Smukfest, kom Simon Kvamm fra scenen med en måske umiddelbart lidt overraskende melding: "Dette er den sidste koncert i Nephew-regi i denne omgang," sagde han.
Hvad dette nærmere betyder, vides endnu ikke, men gruppen har netop skiftet profilbillede på Facebook til en hvid streg på en sort baggrund – noget, der kunne tolkes som en flatline på et elektrokardiogram, altså et hjerte, der er gået i stå.
Bandet har dog tidligere holdt pauser, når medlemmerne har været optaget af andre projekter, for eksempel mellem 2014 og 2018, hvor Simon Kvamm både udgav et album med Peter Sommer i duoen De Eneste To og et soloalbum og turnerede med begge dele. I samme periode udsendte guitarist Kristian Riis og keyboardspiller René Thalund også et album og turnerede som duoen True Nord.
GAFFA forsøger at få en uddybende kommentar fra bandet.
Koncerten bliver anmeldt på GAFFA.dk meget snart.