GAFFA.dk - alt om musik
Foo Fighters er ifølge trommeslager Taylor Hawkins i gang med nyt album.
Så er der godt nyt til alle hungrende Foo Fighers-fans. Trommeslager Taylor Hawkins fortæller at bandet er på vej i studiet for arbejde på gruppens tiende album. Det var i et interview med Rocksound, at trommeslageren berettede om udviklingen af opfølgeren til Concrete and Gold fra 2017.
Efter planen skal det kommende album lande på gaden allerede til næste år. Netop Concrete and Gold fik bevingede ord med på vejen af GAFFAs anmelder, der kvitterede med fem stjerner for rockikonernes niende udgivelse fra 2017.
”Jeg har hørt fra vores frygtløse leder Dave Grohl, at han har flere demoer han arbejder med, og jeg tror vi kommer i gang med dem, når vores turné er slut. Ikke længe efter det sætter vi sangene sammen som band. Det er en lang proces, men jeg tror, vi har et nyt album klar til næste år. Det burde vi have.” Sådan sagde Taylor Hawkins før en optræden i Glasgow den 17. august.
Foo Fighters er netop nu på turné, og i sidste uge gav de en superfan en yderst mindeværdig oplevelse i Ungarn. Det kan du læse mere om HER.