x

Copenhell er klar med 14 nye navne

Copenhell er klar med 14 nye navne

Copenhell er klar med 14 nye navne til festivalen i 2020 - en ny scene annonceres også.

Den københavnske metal-festival kan nu løfte sløret for nogle af hovednavnene til næste års udgave af Copenhell. Og det skorter ikke på store navne i det foreløbige line-up. Judas Priest, Korn, Disturbed, Emperor og de tidligere offentliggjorte Mercyful Fate kan i flæng nævnes. Se det foreløbe line-up i bunden af artiklen.

LÆS OGSÅ: De danske metal-legender Mercyful Fate bliver genforenet

"COPENHELL har i de sidste ti år ikke kun placeret sig i toppen af det danske, men også i det europæiske festivallandskab, og det forpligter. I 2020 åbner vi en fjerde scene, som giver os mulighed for at tilføje endnu flere bands til plakaten og tilbyde vores publikum et endnu mere alsidigt og omfattende musikprogram. Den nye scene giver os samtidig mulighed for at fokusere endnu mere på vækstlaget i de hårde musikgenrer både i og uden for Danmark og styrker festivalens balance mellem de store, berømte bands og de små og ukendte," fortæller festivalchef Jeppe Nissen i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: FOTOSERIE: Højt humør, horn og headbanging på Copenhell

Både Judas Priest og Korn har spillet på festivallen før – begge bands var i 2011. Det er derimod første gang, at Disturbed lægger vejen forbi Refshaleøen, og det kommer sandsynligvis til at glæde de fleste metal-heads, da det et af publikums mest efterspurgte navne. 

Med Copenhells nye scene kan festivalgængere se frem til mere end 60 koncerter til sommer.

Billetsalget starter den 22. oktober klokken 10. Copenhell løber af stablen den 17.-22. juni 2020.

Foreløbigt line-up:

Judas Priest

Korn

Disturbed

Mercyful Fate

Emperor

Benediction

Of Mice & Men

Xenoblight

Gloryhammer

Jinjer

Destruction

High Command

Orm

Crypt Sermon

Vreid


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA