x

VIDEO: David Byrne optræder med børnekor hos Jimmy Kimmel


Talking Heads-legenden David Byrne var musikalsk gæst hos Jimmy Kimmel Live!

Jimmy Kimmel hev i går en kanin op af hatten og præsenterede selveste David Byrne som dagens musikalske gæst.

Fra tid til anden flytter Jimmy Kimmel sit talkshow til østkysten af USA, og i disse uger bliver programmet optaget i Brooklyn Academy of Music. Jimmy Kimmel har for vane at invitere store personligheder fra området til showet, når han drager til New York. Så sent som i mandags satte han sig med Bruce Springsteen (fra New Jersey, red.) og interviewede ham i dybden. I går var gæsterne Benedict Cumberbatch og Kelly Ripa. Ikke ligefrem New York-legender. 

LÆS OGSÅ: Se Roskilde-aktuelle Thom Yorke live hos Jimmy Kimmel

Selvom David Byrne oprindeligt er fra Baltimore i Maryland, har fans altid associeret multikunstneren med hans kreative periode i New York i halvfjerdserne. Og David Byrne ligger ikke på den lade side. Sidste år udgav Byrne, i samarbejde med kammeraten Brian Eno, albummet American Utopia. Netop dette album er blevet til et Broadway-show med titlen David Byrne's American Utopia, som altså bragte Byrne til Jimmy Kimmels show. David Byrne og The Brooklyn Youth Chorus fremførte en rørende udgave af "One Fine Day". Nummeret er fra albummet Everything That Happens Will Happen Today fra 2008.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA