GAFFA.dk - alt om musik
Siden 2009 har GAFFA hyldet det gode musikfoto, og i denne artikel kan du se vinderne af GAFFA Photo Awards 2019.
Det gode musikfoto indkapsler et splitsekunds stemning. En følelse eller et udtryk, der gribes i luften med et enkelt klik, en interaktion mellem artist og publikum, et forevigende, altomfavnede vidnesbyrd om en særlig oplevelse. Hvis billedet er godt, kan det genskabe glæde og fascination hos de mennesker, der var til stede og misundelse hos dem, der missede oplevelsen.
Det gode musikfoto kan være betagende, overraskende, smukt, dragende eller historiefortællende. GAFFA Photo Awards har siden 2009 hyldet både øjeblikkets pletskud på livefronten og featurens fortællende form. Både professionelle fotografer såvel som entusiastiske fritidsfotografer har foreviget musikalske højdepunkter, og igen i år er vi yderst imponerede over de fantastiske bud, vi har modtaget på redaktionen.
Vi udvalgt de bedste fotos i kategorierne Årets Livefoto, Årets Portræt, Årets Publikumfoto og Årets Feature og bringer her vinderne af GAFFA Photo Awards 2019.
ÅRETS LIVEFOTO
3. PLADSEN - MØ på Roskilde Festival fotograferet af Camilla Lundbye
2. PLADSEN - Baest på Roskilde Festival fotograferet af Peter Troest
1. PLADSEN - Miley Cyrus på Tinderbox fotograferet af Helle Arensbak
ÅRETS PUBLIKUMSFOTO
3. PLADSEN - Publikum til Katatonia på Copenhell fotograferet af Peter Troest
2. PLADSEN - Dedikeret type til Brass Against på Lille Vega fotograferet af Zuhal Kocan
1. PLADSEN - MØ og meget overrasket fan i Tivoli fotograferet af Per Lange
ÅRETS PORTRÆT
3. PLADSEN - Jacob Dinesen fotograferet af Kristian Gade
2. PLADSEN - Lydmor fotograferet af Kristian Gade
1. PLADSEN - Lau I. V. Pedersen, Fribytterdrømme, fotograferet af Line Svindt
ÅRETS FEATURE (se alle billederne i de tre serier her)
3. PLADSEN - The Minds of 99 på Dodekalitten fotograferet af Flemming Bo Jensen
2. PLADSEN - OK OK til debutkoncert fotograferet af Per Lange
1. PLADSEN - Baest på Copenhell fotograferet af Nikolaj Bransholm
ÅRETS MUSIKFOTO - taget af Nikolaj Bransholm
Tusind tak til alle fotografer, der har sendt deres bidrag ind til konkurrencen. Foto er en stor del af den samlede musikjournalistiske oplevelse, og i klichéernes vidunderlige tjeneste må man bare konstatere, at billeder sagtens kan sige mere end tusind ord.