Nyhed

Eminem surprise-udgiver album

GAFFA.dk – alt om musik

Music to Be Murdered By er ude nu

Eminem har uden forvarsel udgivet et nyt album. Music to Be Murdered By er titlen på det, der er blevet hans 11. album og er efterfølgeren til 2018's Kamikaze. Titlen er taget fra et album fra 1958 sammensat af instruktørlegenden Alfred Hitchcock, og coveret refererer også dertil.

Albummet indeholder 20 sange og har gæsteoptrædener fra Ed Sheeran, Anderson .Paak, nyligt afdøde Juice WRLD, Young M.A., Royce Da 5'9'', White Gold, Skylar Grey, Black Thought, Q-Tip, Denaun, Don Toliver og tre fjerdedele af den ellers hedengangne rap-supergruppe Slaughterhouse bestående af førnævnte Royce da 5'9'' samt Joell Ortiz og Kxng Crooked – kun Joe Budden mangler.


Traditionen tro er Dr. Dre producer – denne gang dog uden assistance fra andre.

GAFFAs anmelder var begejstret for Eminems forrige album, Kamikaze, som fik fem ud af seks stjerner.

LÆS OGSÅ: Hans bedste siden The Eminem Show


I forbindelse med albummet har Eminem udgivet en barsk video til sangen "Darkness", som tematiserer ensomhed og masseskyderier og kritiserer den liberale amerikanske våbenlov. Se videoen nedenfor.

 

ANNONCE