Nyhed

VIDEO: Se Billie Eilishs intense Grammy-optræden

GAFFA.dk – alt om musik

Sang balladen "When the Party's Over" med sin bror ved klaveret

I nat dansk tid blev de prestigefyldte Grammy-priser uddelt i Staples Center i Los Angeles. Aftenens store vinder var Billie Eilish, som modtog fem priser: Album of the Year (When We All Fall Asleep, Where Do We Go?, Record of the Year ("Bad Guy"), Song of the Year ("Bad Guy"), Best New Artist og Best Pop Vocal Album (When We All Fall Asleep...).

Billie Eilish optrådte også til showet, og her fremførte hun sin ballade "When the Party's Over" – et andet af de mange hits fra fuldlængde-debutalbummet When We All Fall Asleep, Where Do We Go? – med blot sin sangskrivningspartner, producer og storebror Finneas bag klaveret – og et diskret kor. Se den både skrøbelige og intense performance ovenfor.


Finneas modtog i øvrigt selv to Grammyer, Best Engineered Album, Non-Classical og Producer of the Year, Non-Classical for sit arbejde på netop Eilishs album When We All Fall Asleep, Where Do We Go?

LÆS OGSÅ: Her er årets Grammy-vindere

ANNONCE