GAFFA.dk - Alt om musik
Blev bare 20 år
Onsdag morgen amerikansk tid blev rapperen Pop Smoke, med det borgerlige navn Bashar Barakah Jackson, dræbt af skud i sit eget hjem, rapporterer blandt andet People
Et antal maskerede mænd skulle have brudt ind i Pop Smokes hus i Los Angeles med henblik på at dræbe artisten. Rapperen blev senere erklæret død på hospitalet. Han blev kun 20 år gammel.
Pop Smoke har den seneste tid høstet stor succes, først med debut-ep’en Meet the Woo, som blev udgivet i sommer. Her finder man blandt andet ”Welcome to the Party”, som fik opmærksomhed via et remix af Nicki Minaj. Senest er Meet the Woo 2 kommet – et mixtape, som har placeret sig på Billboards top-10.