GAFFA.dk – alt om musik
Jarv Is er klar med debutalbummet til maj
Den tidligere Pulp-sanger og det store 90'er-britpop-ikon Jarvis Cocker har offentliggjort, at han den 1. maj udgiver et nyt album, Beyond the Pale, med sit nye band, Jarv Is, skriver Uncut. Helt ny er gruppen dog ikke, idet den har givet en stribe koncerter i primært England og USA siden slutningen af 2017.
Jarv Is består ud over Jarvis Cocker på sang, guitar og percussion af Serafina Steer (mundharpe, keyboards, sang), Emma Smith (violin, guitar, sang), Andrew McKinney (bas, sang), Jason Buckle (synthesiser og elektronik) og Adam Betts (trommer, percussion, sang).
Albummet er baseret på optagelser af gruppens koncerter over de sidste to år, optagelser, som dog er blevet viderebearbejdet og tilføjet nye optagelser i forskellige studier i London.
Det kommende album bliver Jarvis Cockers første album siden 2017-albummet Room 29, som han udgav i samarbejde med den canadiske pianist og komponist Chilly Gonzales. Derudover har han udsendt to soloalbum og før det syv album med Pulp.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Henrykkende Hollywood-hyldest fra beåndet britpop-ikon og kumpaner
Albummet Beyond the Pale indeholder følgende sange:
SIDE 1
1: Save the Whale
2: Must I Evolve?
3: Am I Missing Something?
SIDE 2
1: House Music All Night Long
2: Sometimes I Am Pharaoh
3: Swanky Modes
4: Children Of The Echo
Varm op med Jarv Is' nye, smågroovy single og video, "House Music All Night Along":