Nyhed

Led Zeppelin frikendt – stjal ikke riff til ”Stairway to Heaven”

GAFFA.dk – alt om musik

En langstrakt  sag om den ikoniske rocksang ”Stairway To Heaven” blev mandag afgjort ved en domstol i USA 

Den legendariske rockband Led Zeppelin har nu fået rettens ord for, at gruppen ikke stjal introen til det verdenskendte nummer ”Stairway to Heaven”. Det beretter BBC, efter en ankesag mandag blev afgjort ved en domstol i San Fransisco.

I den langstrakte sag, som er blevet fulgt tæt af musikindustrien i årevis, er Led Zeppelin blevet beskyldt for at have stjålet dele af Spirit-nummeret ”Taurus”, som er skrevet af guitaristen Randy Wolfe i 1968 – tre år før ”Stairway to Heaven”. Ifølge beskyldningerne handler det om en guitarpassage i sangen ”Taurus”, som tilsyneladende skulle være blevet brugt i introen til Led Zeppelins ikoniske sang.


I 2016 afgjorde en domstol, at dette ikke var tilfældet. Denne beslutning blev dog erklæret ugyldig, da sagen blev genoptaget i 2018 ved domstolen i San Fransisco, der mente, at sagens dommer havde lavet en række fejl. Sagen blev derfor rejst igen, og mandag kunne et panel bestående af 11 dommere afgøre sagen i Led Zeppelins favør i stemmerne ni mod to.

Forsangeren for Led Zeppelin, Robert Plant, og guitarist Jimmy Page, der sammen skrev sangen, havde ellers kunnet se frem til at skulle betale millioner af dollars i erstatning, hvis de havde tabt.

LÆS OGSÅ: “Blurred Lines”-sangskrivere taber plagiatsag – igen


Sammenlign selv de to sange:


 

ANNONCE